Det grundtvigske

Billedrækken kan fortælle om sammenhængen i den grundtvigske forståelse.

Man går fra kirken, og ind i forsamlingshuset for at høre folkelige foredrag -

derfra ud i det omgivende samfund med en - forhåbentlig - større forståelse for tilværelsens sammenhæng.

Den grundtvigske arv

 

Grundtvigs tanker om, at det folkelige og det kristelige liv skulle udfoldes frit i kirke og stat, førte i midten af 1800-tallet til stor frihed i lovgivningen på det kirkelige område.

 

Der var tale om en folkelig og kristelig vækkelsestid, og der blev snart dannet mange valg- og frimenigheder rundt i landet, hvor Grundtvigs anskuelser med vægten lagt på folkelighed og kristendom slog an, eller hvor det grundtvigskes modpol, Indre Mission, dominerede og gav livsudfoldelsen for snævre bånd

Kulturen

 

Folkeligt betød inspirationen fra Grundtvigs tanker dannelsen af frie skoler og frie sammenslutninger af enhver art, hvoraf mange stadig har sine traditioner i rødderne fra den folkelige og kristelige selvstændighedsperiode i det 19. århundrede.

 

Meget har ændret sig i tidens løb, men Grundtvigs tanker har overlevet tidens forandringer og bevaret sin kerne, der nu har bredt sig til mange kulturelle former i det, der kaldes selvstændighedskulturen

 

Således lever også de frie menigheder videre, og udgør stadig et nutidigt og selvstændigt islæt i et broget kirkeligt billede, et folkeligt og kulturåbent islæt.

© Farsø-Trængstrup frimenighed 2017 Trængstrupvej 100, 9541 Suldrup