De grundtvigske fri/ og valgmenigheder er opstået på baggrund af den grundtvigske bevægelse, der bredte sig sidst i 1800-tallet.
Det var Grundtvigs tanker om kirke og folk, der var anledningen. – Og de er oprettet af mennesker, der som følge af den oplysningstradition, der var en del af Grundtvigs ide, fik mod til at tage selvstændig stilling, – og gøre op med de stramme bånd, der på den tid var almindelig i kirkelig regi.
Der blev kæmpet for den enkeltes ret og frihed, også i andre henseender.
Trængstrup Frimenighed er oprettet 1888 – og Farsø 1925 – (Støvring 1903 – 1995)
Søren Anker-Møller
1888-1916
var svigersøn af den meget kendte frimenighedspræst Rasmus Lund på Mors. Søren Anker-Møller blev den første frimenighedspræst i Hanherred. Og senere blev han altså også præst for kredsene i Himmerland, som kun havde gudstjeneste en gang om måneden.
Rasmus Anker-Møller
1916-1940
var søn af Søren Anker-Møller, og overtog de himmerlandske kredse efter ham.
Rasmus Anker-Møller havde det syn på “Det gamle testamente”, at det var mytefortælling, hvad især folkene i Trængstrup havde svært ved at godtage. Det endte med brud i 1940, og Rasmus Anker-Møller fortsatte nu som præst kun for Vesthimmerlands frimenighed.
Jørgen Jensen
1940-1947
havde i sin studentertid gået i kirke i Vartov, var blevet optaget af grundtanken i de frie menigheder, og søgte derfor til Trængstrup-kredsene.
Harald Bredsdorff
1947-1953
tiltrådte i 47, men blev først i 50-erne indtrængende opfordret til at blive den 1. forstander på “Den frie lærerskole” i Ollerup, hvilket han ikke syntes, han kunne sidde overhørigt.
Helge Noe-Nygård
1953-1983
man rettede nu henvendelse til Ingeborg og Helge Noe-Nygård, som på det tidspunkt var lærerpar i Sydslesvig. De forlod Sydslesvig, og påtog sig opgaven som præstepar.
Tang Eriksen
1983-1984
Tang Eriksen var jurist, senere præsteuddannet. Dette var hans 1.embede, men menighedsrådet i hans hjemby Silkeborg, rykkede så meget i ham, at han flyttede dertil efter godt et år.
Ole Beck
1984-