Frimenigheden

I modsætning til alle frikirker er en frimenighed i Danmark evangelisk-luthersk ligesom Folkekirken. Bekendelsesmæssigt er der ingen forskel, og frimenigheder regnes for og regner sig selv som en del af Folkekirken, men en frimenighed står ikke under tilsyn af provst og biskop.

Gudstjenester, møder og kirkelige handlinger

Gudstjenesten udgør rygraden i Frimenighedens liv.

Der lægges vægt på salmerne, barnedåb og altergang, samt prædiken i en ikke-pietistisk og usentimental form. Gudstjenestens grundled er de samme som Folkekirkens.
Der afholdes årstidsmøder sommer og efterår, samt enkelte møder i årets løb af litterær eller anden kulturel art.
Frimenigheder er ikke geografisk begrænset til et bestemt sogn. Gudstjenester og kirkelige handlinger afholdes hos os fast i Trængstrup.
Og kirkelige handlinger kan også foretages i kirken i det sogn, hvor man bor.

Sang og musik

I den første periode af frimenighedens historie havde man ingen musikledsagelse til salmesangen.

Man syntes, det var unødvendigt. Det var salmerne, det kom an på. Og det er måske derfor, der er tradition i de frie menigheder for en stor og stærk salmesang. Den skulle klinge ud i kirkerummet som en lovsang.

Senere “overgav” man sig, og fik et stueorgel sat ind i kirken i både Støvring og Trængstrup. Men heldigvis slap man ikke traditionen med at synge frit og stærkt, og det er stadig det, der er kendetegnende for salmesangen hos os.

Efter i nogle år at have samlet penge ind på en orgelfond, lykkedes det i 1996 at få samlet et beløb, stort nok til, at man kunne erhverve et rigtigt kirkeorgel. Det havde stået i Helligsø kirke i Thy og skulle nedtages. Det passede perfekt i størrelse og volumen til kirkerummet i Trængstrup.

Indgangsbøn og Udgangsbøn

Den ind/ og udgangsbøn, der bliver brugt i Trængstrup er helt fra Søren Anker Møllers tid. Den er formuleret af ham, og blev siden også brugt af Rasmus Anker-Møller.

Det er en bøn, hvori der siges noget væsentligt med jævne og ligefremme ord, og som vi har ønsket at bibeholde.