I foråret 2020 blev kirkegården renoveret. Fronthækkene blev fjernet for at gøre det arbejdsbesparende at vedligeholde gravstederne og klippe hækkene. Det har samtidig giver kirkegården et mere åbent indtryk.
Nyheder og indlæg
Kirkegården renoveret
Kirkegårdens hække er blevet åbnet op, således at det er nemmere at holde alle gravpladser pæne og tilgængelige for alle.
Læs her Ole Becks prædiken til 100 års jubilæet for Genforeningen 9. februar 2020 i Skodborg Kirke
På kanten af det mulige
Prædiken søndag den 9. februar 2020 Skodborg Kirke. Matt. 6, 24 – 34
Hør, Herre Jesus! Frelser, hør
din lille flok,
sørgende dybt på danske øer
med årsag nok!
Kvæles ej lad den lovsang ny,
som er genfødt til fart i sky!
Da skal din pris vi udsjunge.
Grundtvig 1864
At ingen kan tjene to herrer er ikke sandt, fordi det står i bibelen. Men det står i bibelen, fordi det er sandt. Og det er sandt, fordi livet er fuld af modsætninger og dilemmaer. Hentet fra hverdags forhold, der indeholder konfliktstof. Ja, her i landsdelen var man i to generationer tvunget til at tjene en herre, som man på alle måder helst var fri for. Og som man i de sidste 4 år måtte give 6000 sønners liv til i en krig, der ikke var Danmarks. Det er den hårdest tænkelige måde at erfare på, at ingen kan tjene to herrer. For det er virkelighedens erfaring, der er tale om, når det hedder, at ingen kan tjene to herrer. Det bliver fortolket her i Bjergprædikenens sidste kapitel. Erfaringen af frihed stilles over for erfaringen af ufrihed.
Erfaring – og evangeliet – er altid situationsbestemt. Derfor forstår man erfaringen forskelligt fra sted til sted og fra tid til anden. Det vi fejrer i dag på 100 års dagen for Genforeningen er, at situationen ved hjælp af stormagterne og ikke mindst folkets vilje ændrede sig, så man nu kunne erfare, hvad frihed er. Hvad man havde håbet på og arbejdet på i tale og skrift blev til virkelighed. Frihedens virkelighed. Ikke bare frihed fra en tvangssituation, men frihed til et tilhørsforhold, hvor man havde hjemme. At komme hjem til en sammenhæng kan være den største frihed for et menneske og for et folk. “Atter det skilte bøjer sig sammen”, som man skrev over en æresport ved Kongeåen.
Bag denne adskillelse lå ikke bare landsdelens, men også det danske folks afsavn. Skønt folkene her i landsdelen bar de tungeste byrder ved meddelelsen om det tunge budskab fra fronten til det enkelte hjem, de mange tusinde hjem.
Bag udsagnet, at ingen kan tjene to herrer, ligger der altså en adskillelse, men også en sammenhæng. En adskillelse mellem sandt og falsk, mellem godt og ondt. For at leve i sammenhæng skal man afsige løgnen, man er påtvunget. Her i landsdelen var man tvunget til at leve under løgnen, mens man i sind og tanke længtes efter sandheden i en sammenhæng, som man måtte bære i hjertet. At høre til et forhold i frihed er altid et hjerteligt forhold. Her ligger modsigelsen mellem sandhed og løgn, med alle de dilemmaer, man står i.
Modsigelsens grundsætning kommer ingen uden om. Friheden består i, at man kan tale imod et vilkår, og at man kan tilvælge et andet vilkår. Hvis en magt, en statsmagt, en persons magt, en ideologisk magt ikke tåler modsigelse, er frihed udelukket. Det modsigelsesfrie liv findes ikke. Det modsigelsesfrie system findes ikke. Den modsigelsesfrie politik findes ikke. Hvor det indføres, indfører man tvang, vold og underkastelse. Det er historien fuld af eksempler på. De to største eksempler er kommunismen og nazismen. Her i landsdelen levede man under tysk herredømme, som ikke tålte modsigelse. Det folk, der lever under ufrihedens vilkår ved i hjertet, hvad frihed er. Tyranni skaber frygt, vold, social kontrol, falsk tale, behagesyge og underkastelse. Modsigelsen kræver mod, snilde, kløgt, humor og uforfærdethed. Og modsigelsen kræver tro, tro på sandheden, overbevisning om at sandheden findes på den anden side af volden og tvangen. Men også tvang til tro er vold og undertrykkelse. Kirkehistorien er som den sekulære historie fuld af eksempler på, at en modsigelsesfrie religion fører til vold og ufrihed. Derfor består al historie af konfliktforhold, der enten opløses til frihed eller fastlåses til tvang. Vil man friheden, må man tåle modsigelsen.
Vi står i og lever i en kristen tradition, som Grundtvig kaldte for “den mosaisk-kristelige anskuelse”. Vi har den jødiske historie i Det Gamle Testamente med i bagagen. Derfor læser vi jødiske tekster ved gudstjenesten, i dag en salme af David (ps. 118,19-29). Hvor den sten, som bygmestrene forkastede, blev til hovedhjørnesten, dvs. Kristus som led for vores skyld. Kristendom er en historisk religion. Vi tager ikke afstand fra Det Gamle Testamente, men tolker bogen kristeligt som en beskrivelse af det skaberværk, der bliver forløst gennem evangeliet. Denne sammenhæng mellem det gamle og det nye kan man ikke lave system ud af, for det er ikke modsigelsesfrit. Tværtimod er det fuldt af modsigelser, ligesom det er fuldt af sammenhænge. Derfor kan man ikke lave politik ud af den mosaisk-kristelige anskuelse. Men man kan uddrage en etik, som i sin enkelhed lyder, at det er bedre at lide uret end at begå uret. Her ligger nøglen til at forstå, hvorfor ingen kan tjene to herrer. Den der lider uret afsiger løgnen, mens den der begår uret fastholder løgnen. At afsige løgnen er at tro på noget andet, friheden fra løgnen, mens løgnen fastholder troen på sig selv. Den fanatiske, modsigelsesfrie tro ser ingen modsætning, mens troen på friheden ser modsigelsen. Tvivlen er her troens nådegave, nemlig at fanatismen udelukkes. Den fanatiske tro kender ikke til tvivl, mens den skjulte tro erkender, at modsigelserne og dilemmaerne findes – og derfor kan de overvindes i en hjertelig tro. Som Henrik Pontoppidan skriver i sit digt “Sønderjylland”, hvor landet er en kvinde “du skjuler stolt, hvad ondt du led” Her er der ingen fanatisme, men sand menneskelighed, og det er jo hvad troen skal føre til: menneskelighed. For troen skal ikke pege på sig selv. Troen skal pege væk fra sig selv.
Derfor skal vi ikke bekymre os, men se til himlens fugle og markens liljer. Her ligger åbningen i evangeliets glædelige budskab, at skaberværket er forløst i et naturbillede: “dog hvor bønder af hunger dø, finder den lille fugl et frø” og “Yndig er blomsten klædt og boldt, dejligst at se på fjeldet goldt”. Se til himlens fugle og markens liljer!
Det er det håb, der holder os i live i den virkelighed, hvor ingen kan tjene to herrer. Og det var det håb, der holdt landsdelen her i live under fremmedherredømmet. Det var og er på kanten af det mulige. Dér sætter evangeliet os som mennesker. På livets kant.
I modsigelsen af løgn og uret.
Fjendernes tale her fik magt, vor mund de bandt. Lovsangen er din rettighed, hvor du er stedt.
Ole Beck, 9 februar 2020
Epilog
Min farfar, Christian Beck, var født i Skodborg i 1877 i fattige kår. Familien rejste op i Kongeriget i 1880. Min farfar foretog ved egen og min oldefars dygtighed en bemærkelsesværdig social opstigning, og han endte som sognepræst i Kollerup-Hjortdal-Fjerritslev fra 1908, og provst i Hanherred fra 1915 til sin død i embede i 1931. Sammen med min oldefar bevarede min farfar livet igennem en stærk deltagelse i den sønderjyske sag. Det var en selvfølge, at han rejste til Skodborg i 1920 for at stemme Sønderjylland hjem.
Min kone, Eva Auken, har bevaret kontakten til en af sine studiekammerater i historie ved Aarhus Universitet, Keld Mortensen, som er fra Skodborg. Han har som pensionist registreret de faldne fra Skodborg Sogn under 1. verdenskrig. I efteråret 2019 var han i færd med at registrere de hjemvendte. Resultatet skulle udgives ved 100 års jubilæet for Genforeningen i 2020. Eva fortalte ham om min farfar, og han fandt hurtigt frem til, – hvilket jeg ikke vidste – at min farfar havde holdt gudstjenesten som indledning på afstemningsdagen i 1920. Den tyske præst kunne de jo ikke bruge. Da jeg rekvirerede Keld Mortensens skrifter fra Skodborg Lokalhistoriske Arkiv gjorde jeg opmærksom på mit familieskab med provst Beck. Gennem disse snørklede veje blev jeg af Skodborg Sogns menighedsråd opfordret til at holde gudstjenesten som indledning til 100 års dagen for Genforeningen. Som et ekstra historisk islæt på dagen.
Salmer: 403-710/392-402. Under sidste vers af Den signede dag rejste menigheden sig op. Det havde man gjort i 1920 til stor betagelse for de tilrejsende stemmeberettigede. Ved denne særlige lejlighed smeltede det himmelske og det jordiske fædreland sammen.
O.B.
Efterårsmøde d. 6.10.19 med foredrag ved nyuddannet cand.teol. Rasmus Jensen
Tid og sted: Søndag d. 6. oktober 2019 umiddelbart efter Gudstjenesten kl. 14:00 i forsamlingshuset ved Trængstrup Kirke. Rasmus Jensen vil også stå for dagens prædiken.
Der serveres kaffe og kage inden foredraget.
Foredrag om Brødrene Skovgaard og den grundtvigske arv
Brødrene Joakim og Niels Skovgaard er en væsentlig del af dansk kunsthistorie. Det skyldes ikke mindst, at deres malerkunst og formgivning forenede datidens internationalt orienterede kunstscene i København med en national forankring og grundtvigsk kristendomsforståelse. Et tidligt og gennemført eksempel på denne kunstneriske forening finder man i Immanuelskirken på Frederiksberg. Immanuelskirken blev indviet i 1893 som kirke for Københavns Valgmenighed, og brødrene Skovgaard blev som medlemmer af menigheden tidligt engageret i arbejdet med kirkebyggeriet. Dermed er kirken en kilde til at forstå, hvordan Skovgaard-brødrene og Københavns Valgmenighed satte Grundtvigs tanker og teologi ind i deres egen tid. Foredraget vil vise billeder af Immanuelskirken og pege på, hvordan dens kunst og arkitektur formidler en grundtvigsk kristendomsforståelse, hvor flere af motiverne synes at være hentet fra Grundtvigs salmer.
Generalforsamling d. 17.2 kl. 14:00
Vi mødes i præstegården umiddelbart efter gudstjenesten i Trængstrup d. 17.2 2019. Der vil blive serveret kaffe og kage.
Hvis du har nogen spørgsmål eller ønsker at tilføje et punkt på dagsordenen bedes du kontakte Bente Høj Jensen her.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Beretning ved formanden
- Regnskab ved kassereren
- Indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Evt.
Gudstjenestelisen for 2019 er klar
Gudstjenesteliste 2019
Alle Gudstjenester afholdes i Trængstrup kirke.| Dato | Tid | Arrangement | |
|---|---|---|---|
| Januar | Ingen | ||
| Februar | 17.2 | Kl. 14:00 | Generalforsamling |
| Marts | 17.3 | Kl. 10:00 | |
| April | 18.4 | Kl. 10:00 | |
| - | 21.4 | Kl. 10:00 | |
| Maj | 12.5 | Kl. 10:00 | |
| June | 9.6 | Kl. 10:00 | |
| - | 23.6 | Kl. 10:00 | |
| Juli | Ingen | ||
| August | 11.8 | Kl. 10:00 | |
| September | 15.9 | Kl. 10:00 | |
| Oktober | 6.10 | Kl. 14:00 | Efterårsmøde efter Gudstjenesten |
| November | 17.11 | Kl. 10:00 | |
| December | 1.12 | Kl. 10:00 | |
| - | 24.12 | Kl. 15:00 |
Aug – dec. 2018 gudstjenesteliste klar
Gudstjenestelisten for sidste halvår af 2018 er nu klar og kan findes under “Kalender”, eller ved at klikke her.
Gudstjenesteliste august til december 2018
Alle gudstjenester afholdes i Trængstrup kirke.| Dato | Gudstjeneste afholdes |
|---|---|
| 12.08 | Kl. 10:00 |
| 09.09 | Kl. 10:00 |
| 23.09 | Kl. 10:00 |
| 07.10 | Kl. 14:00 |
| 28.10 | Kl. 10:00 |
| 11.11 | Kl. 10:00 |
| 02.12 | Kl. 10:00 |
| 24.12 | Kl. 15:00 |
| 25.12 | Kl. 10:00 |
Glædelig jul
Kirken var flot pyntet op i anledning af juleaften.
